FOR BØRN

FOR BØRN

Kom tæt på dyrene

I ZOOPARK har du mulighed for at komme helt tæt på mange af dyrene. I flere af anlæggene kan du gå ind, så du kan røre og klappe de dyr som kommer til dig. Det er også muligt at købe dyrefoder ved indgangen eller i parken, som du kan fodre dyrene med. Der er sat skilte op ved de dyrs anlæg som må fodres med dyrefoderet.

Er du heldig kan du også røre en slange eller andet kryb i zoovenirforretningen.

  • ZOOPARK_for_born.png
  • TAB_ZOOPARK_fodring.png

Hold din fødselsdag i zoo

Skal din fødselsdag være sjov og spændende - og helt unik? Skal den afholdes i dejlige og naturlige omgivelser? Så hold din fødselsdag i ZOOPARK!

Få vennerne med på rundvisning sammen med en dyrepasser, vær med til at fodre nogle af dyrene og få en gave med hjem fra ZOOPARK. Vi kan også stå for hele arrangementet med frokost, kagemand, flag og balloner. Se mere under arrangementer, eller kontakt os for yderligere information på telefon

60 464 200.

Dyrepasser for en dag

Elsker du dyr eller går du med drømmen om at blive dyrepasser? Så har du muligheden for at komme helt tæt på dyrene og dyrepasserens arbejde i ZOOPARK. Som dyrepasser for en dag, følger du dyrepasseren og er med til at fodre de fleste af dyrene i parken. Der er også mulighed for at komme til at holde en stor kvælerslange og andet kryb. En speciel oplevelse hvor du helt sikkert vil få en uforglemmelig og oplevelsesrig dag.

Det varer ca. 5 timer og koster 3000,-.

(Inkluderer sæsonkort, frokost og dipolm)

På alle hverdage. Min. 8 år.

Book en dag som dyrepasser eller kontakt os for yderligere information på kontakt@zoopark eller på telefon 60 464 200.

Udforsk naturlegepladsen

Vores store naturlegeplads er et legemekka hvor børnene kan slippe fantasien løs og more sig. Vores kæmpe, populære hoppepuder er en stor succes for både børn og legesyge voksne, og en dejlig måde at få brugt energien på.

Tegnekonkurrence

Tegn dit yndlingsdyr og aflever din tegning i zoovenirforretningen i ZOOPARK. Hver måned præmieres den sødeste tegning med en is og en tigerbamse.

Husk at skrive navn, fødselsdato og telefonnummer/mail-adresse på tegningen. Vinderen vil blive nævnt her på siden.

Fodringstider

Weekender, helligdage samt skolesommerferien. Kl. 13.00

Vietnamesiske hængebugsvin

Nanduer og alpaca

Kamelerne

Adopter et dyr

I ZOOPARK har du mulighed for at gøre noget ekstra for dit yndlingsdyr. For 1000,- kan du adoptere et dyr, og som tak, får du et adoptionsbevis samt et billede af dyret.